Sådan lærte jeg at tilslutte en autocamper i Canada

Written by Nikolaj on onsdag, 25 juni 2014. Posted in Canada

Guide og hjælp til vand, strøm og kloar på autocamper

Hjælp til strøm, vand og kloak i autocamper

Vores første stop på ruten er en campingplads lige uden for Calgary (Calgary West). Det er ikke fordi den er noget at skrive langt om, men campingpladsen er ok. Der er svømmepøl, lille legeplads og mulighed for tilslutning af vand, strøm og kloak. På canadisk kalder de det ’Full Hook-up’.

Det er nemt at slutte vand til – det er trods alt bare en haveslange fra en vandhane som skal skrues på bilen. Det eneste, som er vigtigt, er at huske at slukke for vandet inden det skrues af igen, ellers får du et ufrivilligt bad.

Strøm er endnu lettere når du først har fundet ledningen – kaldet Shore Line – som gemmer sig inde i et lille skab på siden af autocamperen. Det er godt nok med andre stik men ellers det sammen som at slutte en forlængerledning til og så har man strøm. I vores autocamper er det ret let at se om det virker. Når der er strøm i mikrobølgeovnen så er ledningen sluttet rigtigt til.

Mikrobølgeovnen og stikkontakterne inde i autocamperne er det eneste som ikke virker hvis man ikke har strøm sluttet til. Ellers virker alt – lys, køleskab, aircon og opvarmning (dog ikke så mange timer).

Så kommer kloakken og der er der udfordringen er størst.

Selve kloakslangen er inden i endnu et lille skab på ydersiden af autocamperen. Den er selvsagt ikke så lækker eller ren så husk dine gummihandsker det bliver du glad for.

Når du har fat i slangen så hiver du den ud. Nede under autocamperen er kloakudtaget hvor du skruer kapslen af og så tilsluttes slangen som lige skal have et drej så sidder den fast. I hvert fald i teorien for vores er knækket i det ene hængsel så den sidder aldrig rigtig godt fast.

Nu skal den anden ende af kloakslangen ned i kloakken – og put den lige mindst en halv meter ned så den ikke springer op når der kommer tryk på.

Så er autocamperen tilsluttet og vi er klar til at tømme kloaktanken. Der er to håndtag vedsiden af kloakudtaget. Det ene er ’gråt vand’ som er fra håndvask og bruser mens det andet er ’sort vand’ som er fra toilettet.

En god idé er at tage det sorte vand først og bruge det grå vand til at skylle efter med. Jeg fik så mange gode råd af canadiske medcampister, som elsker at dele ud af deres mangeårige erfaringer.

En fortalte mig også det var en god idé at stille en lille papkasse eller andet man lige har (og som ikke skal gemmes) lige under udtaget for at give slangen et mere jævnt forløb, så der ikke gemmer sig lommer af toiletvand som ligger og lugter.

Et andet råd var at holde det grå vands ventil lukket under normal brug og så bruge det sådan en gang i døgnet til at skylle ud med.

Jeg siger tusind tak for alle de gode råd jeg selv fik, og håber du kan bruge dem på din rejse med autocamper.

Om skribenten

Nikolaj

Nikolaj

Nikolaj Wessel Witte er far i Globetrotterfamilien.

Nikolaj var på første rejse på cykel i Sverige, så skiferie i Juguslavien. Men føreste gang uden forældre var til Tunesien med skolen itre uger - fantastisk eventyr.

Første rejse helt på egen hånd var til Thailand med en god ven. Af Nikolajs største rejser er to gange næsten et år rundt i primært Asien - først helt alene og anden gang med Pernille.

Professionelt har Nikolaj holdt over 750 foredrag, været rejsevært på DK4, været chefredaktør på Adventure World / Opdag Verden, skrevet masser af rejseartikler, væres rejseekspert på DR (Magasinet Penge), været fast rejsefortæller i radioen på P4 og blevet interviewet til diverse magasiner og aviser.

Tak for

Tak til

  • Pacsafe

    Pacsafe

  • MyPlanet

    MyPlanet

  • Thule

    Thule

  • TomTom

    TomTom