Ting man ikke anede ville blive helt fantastiske!

on torsdag, 06 august 2015. Posted in Nordkap til Gibraltar

Ah fantastiske er måske en overdrivelse...

Ting man ikke anede ville blive helt fantastiske!

Nogen gange er der sådan nogen små ting der gør hverdagen nemmere, man var lige ved at lade blive hjemme, fordi man ikke anede de ville være så gode.

Og nu er i virkelig virkelig nysgerrige ikke? 

Nå men med Camp-letten var der to ekstra stænger vi simpelthen ikke kunne finde ud af havde skulle bruges til, vi forsøgte mange steder om de passede ind, og når man nu køber brugt følger der ikke altid helt udførlig brugsvejledning med.

Til sidst var vi så heldige at en anden stillede det dumme spørgsmål inde på et forum på nettet, så vi ikke behøvede at udstille vores uvidenhed!

De der stænger skulle bruges til vinduerne, sådan at man kan lægge de teltdug fra vinduet man åbner nedover de pinde der. Altså så de kan hænge i nogen stropper på hver side. 

Jeg må indrømme vi kiggede på hinanden og tænkte: "ah det kommer vi sgu ikke til at bruge... " altså kan det ikke bare åbnes og så er det, det? Skal man virkelig nu også have ekstra pinde til det? Ind i mellem viser det sig ret tydeligt at vi førhen har været seriøst gode til at pakke meget minimalistisk! 

Nå men vi fik ikke taget de famøse pinde ud af posen, så de kom med. Det var fandme godt! Det er jo smart! Ellers ville det der forbandede teltdug jo bare hænge og fylde det hele!

Se det var faktisk utroligt spændende!