Valget af den helt rigtige bil

Written by Nikolaj on tirsdag, 25 juli 2017. Posted in Jorden Rundt

Campervan til jorden rundt i fem år

Hvad er den perfekte bil til vores rejse? Hvad skal den kunne? Hvordan finder vi den? Skal den være ny eller brugt? Benzin eller diesel? Mit hoved kører rundt med tanker om biler – og jeg ved desværre ikke meget om biler.

Nok meget på grund af min manglede viden om motorer osv. koncentrerer jeg mig meget om det som er inden i bilen. Vi skal kunne sove fire mennesker – og vi skal kunne sove komfortabelt. Der skal også være plads til at vi kan sidde og hygge, lave arbejde og gå i skole, eller se en film og spille kort, og spise aftensmad og kigge på landkort (nå ja det hedder jo alt sammen unschooling men det er en anden snak ⯑ ).

Det vil være rart med bad og toilet – bad er ikke så vigtigt men rart at have. Toilettet er heller ikke et krav men flere steder må man ikke overnatte hvis man ikke er selvforsynende – altså selv har indrettet toilet i bilen.

Af de mere tekniske dele skal bilen være under seks meter lang – men for at få mest ud af det gerne tættest på de seks meter. Den skal ikke være alt for bred eller høj (men hvad er for høj og for bred det ved jeg endnu ikke).

Der er næsten nød til at være noget aircon i da det ellers bliver monster varmt, på den anden side husker jeg hvordan vi klarede den gennem Bosnien i en hedebølge med en baby – i kun ble, alle vinduer åbne og så vand over os alle. Men for pokker der var varmt i køen på grænsen, hvor bilen ikke bevægede sig og vi ikke kunne stå ud.

Jeg er blevet anbefalet at motoren kører på diesel fordi det er nemmest at skaffe ude i verden, men der hvor jeg har kørt, får man nemt benzin og nogle overlandere er mere ligeglade.

Vi brugte mange overvejelser på firehjulstræk, men har nu slået det ud af hovedet hvis samme bil skal tage os jorden rundt – vi tager tohjulstræk og tager de besværligheder med, som det måtte give.

Den skal helst være så let som muligt, da vi har en grænse på 3500 kg og i det skal være ALT hvad vi ejer og har med på rejsen.

Motoren skal også være så stærk som muligt, for det var lidt en joke sidst vi kørte vores Kia Picanto, med en camp-let over Alperne – det krævede første gear og mod ⯑

Et af de store spørgsmål vi bokser med er, om den skal købes på tyske plader. Det giver jo en noget bedre pris, særligt for en campervan (og autocamper) hvor priserne er helt nede på det halve. Modsat må vi så ikke køre den til Danmark og pakke, indrette og gøre klar.

Skal campervan’en så være brugt? De brugte er bare ikke altid så genialt indrettede som de nye. Der er virkelig sket noget i den udvikling. De nye koster ca. det dobbelte men for dælen de er lækre og smart indrettede. Der er også det med motorens størrelse – de nye har meget stærkere motor og sikkert også noget bedre brændstoføkonomi.

Så hvordan opsummerer jeg vores ønsker når jeg sidder her og skriver?

  • Ønske bil:
  • Der skal være en campervan (eller bare van).
  • Ret i venstre side (altså som i Danmark).
  • Fire faste sovepladser – altså mest logisk med køjesenge (dobbeltsenge).
  • Mellem 5,5 og 5,99 meter lang
  • Med bad og toilet
  • På diesel
  • Gerne mellem 150 og 200 hestekræfter - men ned til 120 er ok.
  • Ikke i sort (gerne sølv, grå eller allerbedst regnbue-farvet ⯑ )
  • Forsæderne skal kunne drejes
  • Der skal være køkken med rimeligt køleskab
  • Super hvis den er spritny
  • Bonus hvis der er solceller
  • Nå så er det bare tilbage at finde den perfekte – og helst til en pris vi kan betale (vores budget siger omkring 20.000 €.

Om skribenten

Nikolaj

Nikolaj

Nikolaj Wessel Witte er far i Globetrotterfamilien.

Nikolaj var på første rejse på cykel i Sverige, så skiferie i Juguslavien. Men føreste gang uden forældre var til Tunesien med skolen itre uger - fantastisk eventyr.

Første rejse helt på egen hånd var til Thailand med en god ven. Af Nikolajs største rejser er to gange næsten et år rundt i primært Asien - først helt alene og anden gang med Pernille.

Professionelt har Nikolaj holdt over 750 foredrag, været rejsevært på DK4, været chefredaktør på Adventure World / Opdag Verden, skrevet masser af rejseartikler, væres rejseekspert på DR (Magasinet Penge), været fast rejsefortæller i radioen på P4 og blevet interviewet til diverse magasiner og aviser.

Tak for

Tak til