Strandferie i Kroatien

Vi har kigget på det og der er et hospital i Zadar. Byen ligger på vores rute og mens vi nærmer os bliver vi mere og mere sikre i vores sag.

Vi tager ind på hospitalet – Pernille skal jo ikke rådne væk.

Inden vi får set os om er Pernille blevet henvist fra skadestue til hospital og til operation.

Nu står hun der lidt omtåget og nyopereret i Zadar mens Karla og jeg prøver at passe på hende.

Hun har et stort hul i skulderen og lægen sagde det var slemt. Hun må intet løfte, end ikke Karla. Nå... men hvad gør vi nu.

Men min sædvanlige sparsommelighed lykkes det mig at finde en campingplads og få slået vores telt op (ja senere kan jeg jo godt se vi burde have flottet os til noget andet end et telt og et liggeunderlag til Pernille der er blevet opereret lige pludseligt midt på Balkan).

Nok om operationer for dagen efter vågner vi til en hedebølge uden sammenligning. Nej hedebølgen har været der i noget tid, men vi er nu i telt og det er pokkers varmt.

Vi er ved en lille by Nin 20 km. nord for Zadar. Her er strand og svømmeområde. Her er heldigvis også lidt skygge og vi sveder.

Pernille kokser i al den varme og med sin bandage.

Karla har varmepletter.

Og ja jeg nyder helt ærlig varmen i fulde drag.

Pernille skal have skiftet bandagen hver anden dag og må ikke gå i vandet – må end ikke bade – så hun kommer til at lugte lidt af hengemt ost i disse 38 grader.

Efter lidt tilvænning går vi stille og rolig på opdagelse.

Karla elsker babypoolen. Hun pjasker og pjasker. Hun er også i havet, men stranden er noget stenet så vi bruger langt mest tid ved poolen.

Karla nyder også alle de legende børn – hun kigger og kigger på dem, men er for lille til at være med.

Tilgengæld er Karlas søvn virkelig et problem. Hun vil ikke sove om dagen. Om det er varmen, tigerspring, dårlig putteteknik eller bare noget helt 17.....? Hvem ved, men hun bliver til tider lidt umulig og flere dage tager hun kun en lur (hun har altid taget to eller tre).

Det skønneste er dog den dag hvor Karla er frisk om morgnen og jeg står med hende i hendes små hænder.

Altså hun står på sine fødder på jorden og jeg holder fast i hendes hænder. Så pludseligt begynder hun at hæve den ene fod lidt.

Så lidt mere og måske ikke så meget mere. Men senere på dagen i babypoolen tager hun sine første småbitte hjulpne skridt.

Jeg kunne jo græde af stolthed. Sikke et lille vidunder. Så det kan hermed erklæres at Karla tog sine første skridt under vandet i Kroatien det 20/6 2012 :-) Fantastisk.

For at Karla kan køles endnu mere ned køber vi også et soppebassin med badebold og badering. Her fylder vi kold vand i om morgnen og så er det bare perfekt resten af dagen – både til den lille (store) baby og til Pernilles overophedede fødder.

Her kan vi så sidde lige udenfor vores eget telt med svømmebasin – det er da herligt. Jeg har endda hejst et lagen op mellem teltet og bilen så vi har endnu mere skygge – og is dem spiser jeg mange af – så det bliver vist ikke bedre.

Vi har set så meget og oplevet endnu mere de sidste to måneder så det er skønt med en ferie. Vi giver os slet ikke ud for at interessere os for byerne omkring os.

Zadar skulle være en spændende by – vi ser kun hospitalet, indfaldsvejene og skadestuen.

Nin lige ved campingpladsen skulle være charmerende – vi er der inde for at finde et apotek. Og sådan er det indimellem at være turist på ferie – ren afslapning (og lige i vores tilfælde lidt operation osv.).

Vi kan godt mærke her er varmt – meget varmt – teltet bliver over 45 grader varmt og ude i skyggen stiger termometeret til over 38 grader.

Vi kan intet lave om dagen og specielt Pernille lider under varmen.

Da vi finder et tilbud på et luksustelt i Østrig – oppe i højderne og mere mod nord – pakker vi vores ting og kl. 7 om morgnen en uge efter vi begyndte vores strandferie trykker jeg på speederen ud af Kroatiens landeveje.