Med toget fra Bergen til Oslo

Men det er ikke en joke, det er ikke pjat og det bliver ikke fixet inden vi skal rejse med toget. Hvad gør vi så?

Vi kontakter det norske jernbaneselskab og de fortæller at vi skal møde op på stationen og så skal vi nok komme frem. Det bliver lidt besværligt og måske bliver vi forsinket men frem skal vi nok komme.

”Hmmm hvordan?”, spørger jeg. Jo altså først skal vi med tog, så med bus, så med færge gennem en fjord og så med tog igen…

Nå, vi må bare lige hanke op i os selv. Vi frygter dog lidt at vores togrejse på syv timer der i forvejen er lige det allerlængste med to små børn pludselig er blevet lidt uoverskuelig.

Der er kun et at gøre: Frem med det gode humør, på med glad-hatten og se det som et eventyr midt på rejsen.

Så det gør vi og efter at have fyldt en taxa til bristepunktet kommer vi frem til Bergens Station en time inden afgang. Vores tog holder der, klar til os, og der er en sød dame som hjælper alle passagerer ved at forklare hvordan vi skal klare det helt til Oslo.

Vi finder os en plads, Pernille putter Konrad i sin klapvogn og Karla og jeg bakser al vores (al for meget) bagage ind i toget. Spændt sidder vi og venter på vi snart skal afsted…bum bum bum og så er det afgang.

Ti minutter skal vi køre og så af med al bagagen. Igen må vi slæbe to store kufferter, en duffelbag, en klapvogn, en børnekuffert, to rygsække og et par poser – og lige to børn. Men vi kommer hen til bussen og får det hele ind – vi er klar igen.

Ti minutter i bus, så skal al bagagen slæbes lidt langt hen til en færge – og det er begyndt at regne, men humøret er forbavsende højt blandt alle.

Færgen sejler i en smuk fjord hvor skyerne skjuler bjergtoppene og nogle gange faktisk næsten kommer helt ned til os. Der er små vandfald, idylliske huse langs bredden og et legeområde ombord. Så den halve time er faktisk alt for lidt. Som prikken over i’et vælger Konrad lige at fylde bleen godt og vel ud over kanterne lige to minutter inden ankomst. Men da humøret stadig er i top kan alle udfordringer tages i stiv arm. Jeg kan dog næsten ikke komme ud fra toilettet efter at have skiftet og vasket ham for alle vil nu af færgen.

Regnen har taget til og regntøjet er pakket ned så der føles faktisk lidt langt hen til toget, men både bagagen og vi kommer derop. Det viser sig mod forventning ikke at være toget til Oslo, for vi skal først med dette tog hen til vores endelige tog. Puha nu begynder det langsomt at være lidt svært at holde begge børn glade, men vi finder lidt godter frem og håber bare snart vi kan tage vådt overtøj af og få vores bestilte sæder. Men smilet frem og vi klarer også denne tur.

Så til sidst stopper dette tog og lokoføreren siger at næste tog skal tage os de sidste fem timer til Oslo – yes :-)

Et par søde mennesker bytter pladser med os så vi får fire pladser som peger mod hinanden så vi har en lille hyggelig gruppe.

Der er en genial legeplads i toget – DSB tag lige på praktiktur til Norge her er virkelig noget I skal lære – seriøst.

Der er børnebøger, to etager med stige og rør man kan kravle i, der kommer også på et tidspunkt tegnefilm på. Der er andre børn som leger og Karla elsker det.

Der er sandelig også en spisevogn. Jeg mener det, en restaurant i toget. Maden er ok spiselig, med udvalg, som laves lige her, ikke vakuumpakket eller ikke-eksisterende – igen DSB kom lige på praktiktur til Norge – det er åbenbart ikke umuligt. Pernille køber sig en pølse med potatis som smager fint. Karla og jeg går på udforskning og overvejer hvad vi skal have, men ender faktisk med vores madpakke, for vi har så mange gode ting med.

Udsigten fra toget gider jeg slet ikke skrive om for ord gengiver den ikke retfærdigt. Dette er virkelig en smuk tur fra frodige områder og helt op i sneen. Folk går pludselig på ski! Fedt! Bjerge, sne, vandfald, skove, små træhuse, fjorde, fjelde……

Og til sidst kører vi ind til Oslo…vi klarede det og stadig med humøret (nogenlunde) intakt.