Måske sensommer og efterår ikke er bedste tid for camping i Europa

Written by Pernille on onsdag, 19 august 2015. Posted in Nordkap til Gibraltar

Og hvor er vi glade for at have et større telt end sidst!

Måske sensommer og efterår ikke er bedste tid for camping i Europa

Da vi rejste på barselsferie med Karla, var det blot i et telt. Et godt telt, men det kunne have været større. Specielt på regnvejrsdage!

OK for ikke ret lang tid siden, lidt over en uge måske, flygtede vi fra varmen i det centrale og sydlige Tyskland. Nu har vi ti grader og styrtregn... Vi kunne faktisk godt lige fortjene bare et par dage med rimelige temperaturer og tørvejr!

Men når det nu skal være, så er Camp-letten altså bare tyve gange bedre end det telt vi var afsted i sidst. Her kan man faktisk godt have en hygge regnvejrsdage inde. Vi kan endda lave mad og en snackstallerken til lidt hygge guf. 

Vi kan godt kigge lidt misundelig på autocampere og campingvogne i sådan et vejr, men vi har det sgu egentlig meget godt! Specielt når vi lige husker at Konrad skal sove når han pylret, og ikke bare går i stressmode over at han jo nok både keder sig og bliver overstimuleret. Næ han skal jo også bare sove når han er træt på en regnvejrsdag og specielt når han havde svært ved at sove godt i nat pga larmende regn.

Karla sov faktisk også lidt dårligt, men det er mest pga de morbide billeder tyskerne åbenbart insisterer på at have i deres kirker. Af afhuggede hoveder og andet makabert. Det er da klart der kommer mareridt ud af det, vi bliver vidst nød til at censurere lidt i kirkernes kunst fremover.

Nå men regnvejrsdage... ligenu ligger jeg med brystet i munden på Konrad, for ellers kan han ikke finde ud af at sove i en seng om dagen. Klapvognen dur ikke lige... Den var ikke kørt langt nok ind under solsejlet i nat, så den er temmelig våd. Jeg ligger her mens jeg kan høre de to andre råhygger sig inde i den anden sovekabiner, på een gang misundelig og fyldt med kærlighed. Regnvejrsdage er sgu OK!

Om skribenten

Pernille

Pernille

Pernille Wessel Witte er mor i Globetrotterfamilien, født 1978.

Pernille har rejst først med forældre på charter og siden på egen hånd med Nikolaj. Pernilles første rejseoplevelse på helt egen ben var som udvekslingsstuderende i Australien. Pernille startede sit globetrotterliv med Den Transsibiriske Jernbane og cykling ned gennem Kina.

Af de længste rejser Pernille har været på er et år i Asien og to gange tre måneder i Europa noget særligt.

Pernille har også arbejdet i Hanoi for CARE med undersøgelser af kvinders vilkår hos bjergstammerne i Nordvietnam.

Professionelt har pernille stået bag kameraret i Globetrotterfamilien i over 10 år og arbejdet intensivt med både billeder og film.