Glæder mig til næste rejse
Sådan er det vidst ret ofte for os ;-)
Vi er godt nok lige kommet hjem fra Norge men åh hvor jeg glæder mig til vi sætter os ind i bilen og har tre hele fantastiske måneder bare os fire!
Hvor glædes jeg ofte over vores valg her i livet. At vi har valgt at gøre rejser til vores levevej. Jo jo det er dejligt at rejse, men at vi på denne måde kan være så utroligt meget sammen som familie er helt klart et kæmpe plus, og klart en af de allervigtigste grunde til at vi har valgt som vi har.
Bare de to uger vi var i Norge var det tydeligt hvor tæt børnene kom på hinanden. Hvor meget de rent faktisk kan have ud af hinanden trods de godt tre års aldersforskel. Konrad griner nærmest det øjeblik Karla kommer ind af døren og Karla får julelys i øjnene når Konrad griner af hendes pjat.
For forældrene er det selvfølgelig også en klar bonus! Der er ikke rigtig nogen af os der synes den anden skal have hele barslen, så må vi jo finde på en anden måde, så vi kan have meget barsel begge to. Åh hvor jeg bare glæder mig til at vi skal være endnu mere sammen end vi er til hverdag!