Fyrstelig fest hos fyrsten af Liechtenstein

Vi er klar om morgen, og begynder dagen på Liechtensteins nationalmuseum. Det er meget man skal have presset ind på et museum, men det er jo også nationalmuset. Så vi ser alt fra penge og falske tænder til de første mennesker i området og fyrstedømmets historie.

Det er faktisk spændende nok, omend en smule rodet og uden de store forklaringer, så vi begynder vores lange færd mod slottet.

I dag, på selve nationaldagen, skal fyrsten holde en tale for folket og vi er inviteret med. Faktisk er det arvefyrsten, for det er ham, altså fyrstens søn, som har magten. Farmand fyrste er også med til festen og står og kigger stolt på sin søn (ærligt det ved jeg ikke en fis om, for han har ryggen til mig).

Arvefyrsten siger en masse om penge og det er vel også det Liechtenstein drejer sig om. Han siger også det er gået fra et udvandringsland til et indvandringsland. Og en masse andet og han ser ikke specielt ud til, at det interesserer ham selv, men folk klapper og han træder ned fra scenen igen.

Den royale familie med fyrsten, fyrstinden, arvefyrsten og arvefyrstinden og hvem der ellers er med, står oppe foran scenen.

På scenen er de ved at gør sig klar til et mandekor, der i storslået følsom alpestil giver den gas. Der er også et orkester med en fanesvinger, der tager kegler. Alle er med og de lokale tager det meget højtideligt. De holder sig til hjertet og sværger evig troskab til fyrsten (sådan ser det i hvert fald ud).

Så kommer toppen af regeringen og taler, men Karla og jeg har mistet lidt af gejsten, så vi går op på en bakke for at nyde næste musiknummer.

Endelig siger ordstyreren: Nu er der mad og drikke med den royale familie. Og adgang til slottet for det er inde i slotshaven der serveres. Slottet i Liechtenstein er normalt aldrig (ALDRIG) åbent for offentligheden – kun denne ene dag om året.

Vi flokkes til bordene for hvem siger nej når selve fyrsten af Liechtenstein inviterer på forfriskninger. Der er en møven og masen for jeg gætter på, at alle landets 34.000 indbyggere er til stede og gerne vil nyde lidt at drikke.

Der er øl, vin og andet med frugt- og cola-smag. Men det sjoveste ved hele dagen er måske, at se disse pæne borgere. Det er som et helt land af pæne folk, som ikke vil betale skat, men gerne være rige, som er født til en titel eller et godt job. Man fristes til at sige at det er Frederiksberg eller Hellerup, der er blevet til et helt land med Snobberne som regering. Disse nydelige ældre herrer (MK) i nydelige jakkesæt, som bestemt ikke ser mildt på rebelske folk eller dem som ikke følger den slaviske livsstil og stemmer konservativt på alle måder.

Som der står i en bog jeg læste; hvis Liechtenstein ikke eksisterede, så var der en som var nødt til at opfinde det. Man føler sig lidt som droppet ned midt i en lidt fjollet roman af Terry Pratchett – eller andre der tager virkeligheden og giver den et twist, så det bliver tydeligt hvorfor det er lidt latterligt.

Jeg morer mig kosteligt, men undres også over at Liechtenstein kan eksistere, i dette århundrede.

Fantastisk dag der har været det hele værd. Vi slutter den af med byfest i regnvejr, verdens dyreste mad (i forhold til værdi) og sang og musik (i regnvejr).

Vil jeg anbefale Liechtenstein? Ja klart – specielt her på selve nationaldagen.