Et ægte østrigsk måltid i Tyrol

....og gennem tunneller (det kræver stor koncentration af chaufføren, og meget arbejde af moren på bagsædet at holde babyen bare nogenlunde tilfreds) og så var campingpladsen ikke åben endnu og vi måtte vente i den stegende hede til kl. 14 hvor receptionen gad åbne og vi havde ingen frokost fået og var smadder sultne og så … og så... ja med hede og en umulig datter så kommer nerverne på kanten så Pernille og jeg mere end bare vrissede af hinanden.

Nu er alt godt, teltet er slået op, Karla har sovet og Pernille har inviteret på ægte østrigsk aftensmad. Vi skal på den lokale kro og have schnitzel – Wienerschnitzel.

Efter at have beundret deres tyske menukort og ikke helt have forstået det halve er jeg dog ikke helt til den østrigske gourmet – så jeg må spørge kæresten om hendes invitation også gælder andet en pølser og schnitzel? Jo, jo.

Jeg får bestilt en Lakseroulade (gætter vi os til det betyder i menuen) og Pernille går efter den ægte vare; en Wienerschnitzel.

Karla bliver plantet midt på bordet hvor hun til meget stor underholdning for alle vores naboer vinker, smiler og i det hele taget charmerer alt og alle.
Der er ikke noget bedre end bedsteforældregenerationen – de elsker hende og vi takker guderne for vores lille baby bare charmerer og ikke klynker, brokker og piber som hun ellers har gjort noget her på det sidste.

Maden kommer og det smager vildt-tiptop-fantastisk. Jeg har vilde ris til laksen og Pernille har ristede kartofler til det panerede stykke svin.

Som med alle Wienerschnitzler skal den spises lidt hurtigt ellers bliver den bare fedtet og klam.

Jeg kan bedre nyde min mad i sindig ro for det er helt frisklavet og smager dejligt. Karla får lidt af det hele, men vil ikke spise – hun hygger sig med de andre gæster og vinker løs mens hun smiler og griner.

Vi bliver ikke til desserten, det er vist et privilegium vi mistede da Karla blev født. Hun skal hjem i seng i vores eget telt (hun ved udmærket godt at vores telt er vores hjem, for lige mens jeg slog det op blev hun ved med at række ud efter det – jo hun er en ægte rejsende).

Men sikken en dejlig middag som virkelig får os til at glædes over Tyrol, temperaturen er også faldet og alt tyder på en hyggelig aften.

Det er dejligt at rejse i Østrig, Tyrol er en kliche som passer lige i øjeblikket og så er det rart at være tilbage i vores hjem.

P.S. At Karla brokkede sig og var pjevset fandt vi to dage senere ud af skyldtes en ny tand.Den gav hende lidt småfeber, ingen appetit for mad der skulle tygges og generelt var hun bare utilpas. Normalt er hun altid så smilende, glad og charmerende – men en ny tand kan jo slå enhver ud af kurs.