Derfor er ifavn det perfekte valg for globetrotterforældrer

Written by Nikolaj on tirsdag, 05 maj 2015. Posted in Rejser generelt

Fordelene ved amning, samsovning og at bære sit eget barn

Derfor er ifavn det perfekte valg for globetrotterforældrer

Da vi blev forældre søgte jeg med lys og lygte efter nogen som havde en anden ’normal’, jeg ville ikke opdrage børn som det bliver opfattet som normalt i Danmark. Jeg jagtede drømmen om at være den perfekte forælder – den perfekte far. 

Gør alle forældre ikke det? Og jeg opdagede sikkert som så mange andre før og efter mig at den perfekte foræder ikke findes. Jeg tror dog stadig det er det rigtige – at jage og drømme om at gøre det bedre – bedre end sidste år, bedre end man håbede, bedre end man frygtede, eller bare bedre.

Årsagen til at jeg ønskede noget andet end den danske ’normal’ var mine erfaringer fra hvordan man gør ude i verden, for det opfattede jeg tit som mere helt og accepterende. Jeg kan huske jeg udover egne erfaringer havde læst om Kontinuum Begrebet. Det var skrevet af en kvinde der længe havde levet hos indianere i Sydamerika og passede lige ind i de erfaringer jeg selv havde fået blandet folk rundt om i verden.

Efter vi havde fået børn fandt jeg ud af ad dette begreb og alle disse erfaringer – eller i hvert fald noget der minder om ramte mit hjerte lige helt præcist. Det virkede så rigtigt da jeg begyndte at læse mere om det.

Det vi faldt over var samlet rigtig godt i konceptet ifavn, men om det har et navn er vel ligegyldigt, bare det har en gavn. Vi dyrkede og dyrker det ikke som religion, men det var og er et godt sted for os at finde inspiration for at blive de forældre vi gerne vil.

Konceptet ifavn stammer fra det engelske Attachment Parenting, altså en meget blid form for forældreskab.

Skulle jeg helt kort fortælle om det ville jeg fokusere på amning i lang tid, at bære barnet i slynge og at sove sammen – alle tre elementer jeg også har set gøre en stor positiv forskel ude i verden. Der er selvsagt mere i ifavn med opdragelse, kærlighed, tid og at favne børn på en måde som moderne børneopdragelse sjældent gør.

Fremfor alt er ifavn et livssyn hvor børn også ses som mennesker og hvor børn ikke bare er noget som vælges til og fra når det passer ind. Ifavn forpligter og kræver tid – meget tid – men så får man også små hele mennesker ud i den anden ende. Nå ja det blev lidt en salgstale ;-) Men fascinerer det dig så spørg endelig eller undersøg det selv på egen hånd.

Lad mig holde fast i de tre heromtalte punkter: langtidsamning, bære barnet på egen krop og samsovning. Hvorfor er det genialt? Specielt for alle som elsker at rejse til eksotiske destinationer?

Lad mig tage dem en ad gangen og vise hvorfor vi har valgt det og aldrig fortrudt det.

At amme så længe barnet selv ønsker det

Jeg har gang på gang snakket baby- og børnemad med globetrotterforældre. Det kan være svært når jeg nu mener svaret er så enkelt og lige for.

”Åh hvad skal man dog gøre for at de små spiser når maden er meget fremmed? ” spørger folk. Karla blev ammet al den tid hun gad og så ikke mere. Dermed var der altid noget at falde tilbage på. Det gav en kæmpe sikkerhed at vide at Karla aldrig blev sulten, altid havde adgang til sikker, bakteriefri mad.

Som ekstra bonus så sikrede vi herved også at hun kunne få væske nok hvilket er vigtigt for alle, men særligt for småbørn.

Ud over den fordel så er langtidsamning normen i det meste af verden så ingen undrer sig over at man gør det, de kan dog undre sig over, at de gang på gang har hørt at vestlige forældre vælger modermælkserstatning, flaske eller på anden måde ikke-amning. De har set det i utallige amerikanske film og serie og forventer det derfor, men ingen steder har vi mødt mangel på forståelse.

Jeg husker da vi var i Marokko og desværre blev både Pernille og Karla syge med rigtig træls og dårlig turistmave. Karla ville intet spise og ønskede sig kun en vingummi (lillepus det er desværre umuligt for mig at opdrive i Marokko). Karla blev stadig ammet og selv om det var hårdt for brave Pernille, så ammede hun trofast videre og dermed videregav hun også sine antistoffer og Karla var rask igen på ingen tid. I den temperatur og med diarré bliver man som forælder også hurtig nervøs for om den lille guldklump får nok væske, det er trods alt den eneste reelle fare ved diarré.  

En sidste lille detalje som fordel – amning fjerne propperne i ørene hos børn.

At bære sit barn

At have barnet på sig – i sit favn eller i en slynge – er en integreret del af ifavn. Og det er bare superpraktisk i sig selv ligegyldigt hvad.

Jeg havde altid drømt om at når jeg fik et barn, ville jeg bære rundt på mit barn. Jeg synes det var noget af det mest faderlige og børneromantiske og vidunderlige jeg kunne forestille mig.

Da vi så fik Karla blev jeg anbefalet en BabyBjörn og blev aldrig rigtig venner med den. Det var bare som om der var et eller andet der ikke spillede perfekt. I dag ved jeg så meget mere og er klog af erfaring. Det er fordi (specielt den gamle udgave af) BabyBjörn bare ikke er særlig god. Fordi jeg ikke vidste at man helst ikke skal bære med barnets ansigt frem ad osv.

Sandheden er nemlig at kloge mennesker ikke mindst på debatforaet Slyngebarn.dk blev Pernilles nye favorit tilholdssted og vores fælles kilde til den måde vi gerne ville gøre så meget af det at være forældre på. Ikke mindst hvordan vi gerne ville komme omkring med Karla.

Vi lærte at bære i slynger, vikler, MaiTai og hvad der ellers er af vidunderlige produkter som gør hverdagen lettere for forældre. Hvorfor de ikke blev og bliver promoveret mere, er stadig uden for min fatteevne.

Jeg husker første gang Karla sad hos mig – helt tæt – viklet stramt ind mod mig. Det var skønt. Et var det hyggeligt i den der, farhjertet er smeltet og ’jeg har vunder i lotteriet over alle lotterier’-måde. To var det bare så nemt at bevæge sig selv.

På vores første rejse var Karla syv-otte måneder ved afrejse. Vores første længere vandretur var i Sydfrankrig. Det var pludselig (næsten) intet problem at tage på vandretur. Karla blev spændt på maven og da hun blev spændt så stramt fast og helt ind til min krop som et lille barn gør i en vikle så var det rigtig bekvemt. Det var så nemt og ligetil. Pernille bar en taske med vores franske picknick frokost med ost og pølse og baguette – jeg bar vores lille skat. Se det var et eventyr :-)
Senere på samme rejse testede vi også en MaiTai og den faldt jeg også for – ved ikke hvilken jeg ville vælge, de havde begge deres ret. Karla sov nogle gange ved mig i den ene eller den anden og der er intet som slår den følelse af sit elskede lille barn, som sover stille og roligt på maven af en pavestolt far. Dog ville hun ikke sove videre når jeg stoppede op, så var hun først faldet i søvn fik jeg da lidt motion, for jeg måtte jo bare fortsætte.

Vi vandrede i Alperne, vi sigthseede på Balkan, vi travede ved Harzen og vi havde altid Karla tæt på.

På senere rejser, nu da hun er større og kan gå selv, bruger vi det stadig, for ud over komforten er der endnu et aspekt: Sikkerheden. Man mister hende ikke i lufthavne eller lader hende løbe rundt i trafikken.

Samsovning er helt klart normen i resten af verden

Det er lidt pudsigt at vi kalder det samsovning, når det ude i verden bare hedder at sove ;-).

Alle andre stort set uden undtagelse, sover sammen med deres børn. Måske er der ikke plads til andet, måske er det bare det man gør, måske er det bare mest naturligt – der kan være mange svar.

Jeg lavede et projekt for Danida – Klodens Børn – og her brugte jeg og familien meget tid sammen med andre småbørnefamilier og de sov alle sammen med deres børn. Rige som fattige. Kristne, muslimer og hinduer. Sorte, brune, gul og hvide, alle sov de sammen. Det er vist ikke mange andre steder end i Norden – eller i hvert fald den vestlige kultursfære – hvor forældre lægger deres børn over i børnenes egne senge. Jeg mødte mange som var helt forfærdede specielt hvis jeg fortalte at i Danmark lægger mange forældre faktisk børn på deres eget værelse.

”Jamen det kan man da ikke, de bliver bange. Hvorfor skal de ligge helt alene?” var den typiske kommentar.
Vores første rejse var med telt og der er det ret svært ikke at samsove – jeg ved godt man kan købe to telte eller få seperate kabiner men det var altså ikke en mulighed vi overvejede.

På hoteller er det også meget nemmere hvis alle kan sove sammen, for så sparer man da penge til alt muligt ekstra udstyr. Jeg ved nogle rejsende rejser rundt med en babyseng, så er det da meget nemmere at lade baby sove mellem mor og far.

Er man lidt besparende kan de fleste hoteller også overtales til at lade familier, bo i almindelige værelser og så er det smart at være vant til at sove sammen. Som en ekstra praktisk ting skal også nævnes, at man får meget mere nattesøvn, for børn kan bare lige nusses lidt halvt i søvne, så sover de for det meste videre og amning om natten er virkelig meget nemmere, når man ikke behøver at stå op.

Globetrottere burde var ifavnere

Konklusionen er så simpel at jeg slet ikke gider skrive, den blot sige: elsker du at rejse, så undersøg lige om ifavn også passer perfekt til dig :-).

Det skal siges vi valgte ifavn da det passer perfekt til os som mennesker – og vi valgte at være globetrottere da vi ikke kan leve uden, så at være ifavnske globetrotter – det er det liv vi har valgt ;-)

Om skribenten

Nikolaj

Nikolaj

Nikolaj Wessel Witte er far i Globetrotterfamilien.

Nikolaj var på første rejse på cykel i Sverige, så skiferie i Juguslavien. Men føreste gang uden forældre var til Tunesien med skolen itre uger - fantastisk eventyr.

Første rejse helt på egen hånd var til Thailand med en god ven. Af Nikolajs største rejser er to gange næsten et år rundt i primært Asien - først helt alene og anden gang med Pernille.

Professionelt har Nikolaj holdt over 750 foredrag, været rejsevært på DK4, været chefredaktør på Adventure World / Opdag Verden, skrevet masser af rejseartikler, væres rejseekspert på DR (Magasinet Penge), været fast rejsefortæller i radioen på P4 og blevet interviewet til diverse magasiner og aviser.

Tak for

Tak til

Kommentarer til Globetrotterfamiliens blog

Hold da helt op en vild drøm - sejt at I tør drømme så stort. Respekt.

Jens Jens 09. februar, 2017 |

Tak :-) Og vi stresser bare derudaf, men snart er alt pakket og så falder der ro på :-) - Puha.

Nikolaj Wessel Witte Nikolaj Wessel Witte 14. maj, 2015 |

Jeg laver også lister. Jeg bruger dem også sjældent når de lavet, for så sidder de tanker man havde da man lavede listen jo i...

Mette Sørensen Mette Sørensen 14. maj, 2015 |

Karla elskede af køre i hestevogn, hun synes det var sjovt at se en kamel - og aberne og slangerne på makedspladsen. Hun nød også...

Nikolaj Wessel Witte Nikolaj Wessel Witte 05. april, 2015 |

Jeg har selv overvejet Marrakesh med familien. Det lyder som om du kan anbefale byen og landet. Hvis du skal sige bare et par ting som...

Anders Anders 05. april, 2015 |