At lave ingenting på camping i Harzen, Tyskland

Written by Nikolaj on onsdag, 05 august 2015. Posted in Nordkap til Gibraltar

Afslaping og en stille dag på vores campingplads

Puha vi slapper på campingpladsen i Harzen

Nogle gange er det bedste, at lave ingenting. At slappe af, at spise en is, at bruge tid på morgenmaden og bare virkelig opleve stressen slippe ud af kroppen og være her.

Der er såmænd nok at se til med en baby og en treårig, så når man vælger at lave ingen ting, er dagen tit fuld alligevel. Sådan er i dag også, for Karla og jeg skulle i bad og dertil skal skaffes mønter, findes sæbe, håndklæder, diskuteres om håret skal vaskes og i det hele taget bare gøren sig klar.

Bagefter kræver det næsten en vaffel når der nu står ”Haute Frische Wafflen” på et skilt ved caféen. Og det er værdien i de små ting man skal finde. Karla regnede ikke med at vaflen havde den form, men det havde den og bare den lille stille samtale vi havde om vafler og andet vigtigt om livet, fortæller hvorfor tre måneder bare sammen med familien er så værdifuldt.

Senere opdager vi, at flere af de andre børn forsøger at fange fisk i det lille vandløb ved campingpladsen og det skal vi selvfølgelig være med til. Der er en stor hollandsk dreng som har et fiskenet, mens vi og to andre danske børn må nøjes med plastikkopper. I fiskenettet fanger de hele syv fisk og den største er meget stor – altså ca. syv centimeter.

Da alle de store er væk lykkes det til sidst mig at fange en lille fin fisk på tre centimeter til Karla. Vi kalder ham Otto. Han kommer over i en stor skål og får et par sten med.

Den anden danske pige, som vi har mødt, får en af fiskene fra de store drenge og hun kalder den Aqua. Karla og hun bytter på et tidspunkt fisk og så slipper vi den ene fri, da den begynder at se mig lidt træt ud. Det er kun så meget omsorg og kærlighed en fisk kan klare, før man må sætte den fri.

Livet i skyggen

Solen bager og termometeret er på over 30 grader så vi holder til i skyggen. Her laver vi en frokost med spændende tysk pølse, dejlige syltede paprika og andet godt.

I middagsheden slapper vi lidt af, Pernille strikker, Konrad leger med klodser og da Karla ikke gider lege mere ser hun en tegnefilm.

Så sådan en dag er guld værd og ren afslapning kan være noget af det bedste i verden.

Om skribenten

Nikolaj

Nikolaj

Nikolaj Wessel Witte er far i Globetrotterfamilien.

Nikolaj var på første rejse på cykel i Sverige, så skiferie i Juguslavien. Men føreste gang uden forældre var til Tunesien med skolen itre uger - fantastisk eventyr.

Første rejse helt på egen hånd var til Thailand med en god ven. Af Nikolajs største rejser er to gange næsten et år rundt i primært Asien - først helt alene og anden gang med Pernille.

Professionelt har Nikolaj holdt over 750 foredrag, været rejsevært på DK4, været chefredaktør på Adventure World / Opdag Verden, skrevet masser af rejseartikler, væres rejseekspert på DR (Magasinet Penge), været fast rejsefortæller i radioen på P4 og blevet interviewet til diverse magasiner og aviser.

Tak for

Tak til

  • Dometic

    Dometic

  • Gouda

    Gouda

  • Lonely Planet

    Lonely Planet

  • MyPlanet

    MyPlanet